Storfilm til Eid: Salman Khan og Katrina Kaif i spionthriller

Salman Khan som Tiger, dobbeltagenten der falder for Katrina Kaif og infilrerer Pakistans efterretningstjeneste.

I de mørke hemmeligheder i en verden af spionage lever skygger uden ansigter og ansigter uden navne.

Regeringer kæmper skyggespil mellem de ukendte soldater. Slagene har ingen regler – og ingen grænser. Ingen udenfor ved, hvad der foregår i de hemmelige organisationer. Alle oplysninger passes på som nationale hemmeligheder. Men nogle historier undslipper fra de godt bevogtede, hemmelige mapper. Historier, som bliver legender.

Her er en film om en af de historier. En fortælling, som kun omtales med hvisken. En historie, som rystede fundamentet under den hemmelige verden. Men som alle andre oplysninger, der undslipper fra uvishedens verden, så vil ingen bekræfte begivenhederne.

Nu får du historien om en agent, der hedder Tiger. Først nu kan den fortælles.

Ek Tha Tiger er en spionfilm med afsæt i spændingerne mellem de indiske og pakistanske efterretningstjenester.

Salman Khan spiller den indiske dobbeltagent Tiger, som infiltrerer Pakistans efterretningstjeneste ISI. Få at få fingre i vigtige informationer må Salman Khan gøre karriere og stige i graderne i ISI. For at komme til tops må han parere ordre og gøre hvad der falder i hans nye herrers smag, så han kan vinde stadigt mere tillid.

Katrina Kaif spiller Zoya, en hemmelig ISI-agent, som udfører undercover-aktioner. Zoyas arbejde er at holde øje med ISI’s egen ledelse. Hun forelsker sig i Salman Khan samtidig med, at hun udfører sit arbejde. Til sidst finder hun ud af, at Salman Khan er indisk RAW-agent og vil have ham dræbt. Det lykkes med nød og næppe RAW at knække et netværk af ISI-agenter og stoppe farlige terrorister.

Optagelserne til Ek Tha Tiger begyndte 10. august sidste år. Filmen er optaget på Trinity College i Dublin, Irland, med hæsblæsende action gennem Istanbul i Tyrkiet, i Havanna, Cuba, Irak, Thailand og selvfølgelig Indien.

Stuntscenerne er instrueret af holdet bag The Bourne Identity. Katrina Kaif udførte sine egne stunts, selvom Zoya er en af hendes allerførste actionroller.

Filmfakta:

  • Instruktør: Kabir Khan
  • Producer:  Aditya Chopra
  • Screenplay: Kabir Khan og Neelesh Misra
  • Medvirkende: Salman Khan, Katrina Kaif, Ranvir Shorey
  • Musik: Sohail Sen
  • Studio: Yash Raj Films
  • Premiere: Eid 2012 – midt i august
  • Sprog: Hindi
  • Engelske undertekster

Trailer, udsendt 10. maj 2012:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *