Saif Ali Khan pumpede jern og tabte 10 kg

En pumpet Saif Ali Khan klar til rollen i Race 2.

En pumpet Saif Ali Khan klar til rollen i Race 2.

Skuespilleren Saif Ali Khan ser noget anderledes ud i Race 2, end han plejer på det store lærred. For at få rollen til at passe ind til det sydeuropæiske jetset-forbryder-miljø, har Saif Ali Khan ikke alene arbejdet hårdt i fitness-centeret for at få større muskler. Han har også været sendt ud at vende og dreje sig i solen, så kan han kan ligne en godt solbrændt strandløve fra Middelhavets rivieraer.

Saif Ali Khan tabte 10 kg til rollen – og dem har så omtrent taget på i form af guldkæder og et imponerende status-ur, der gør rollen gangsta.

– Safi Ali Khan begyndte tidligt om morgenen med en time på stranden for at solbade, så en time i fitnesscenteret med alvorlig workout – og så mødte han på arbejdet til optagelserne. Til sidst endte han dagen med en times yoga, fortæller Jay Shewakramani, kreativ producer på Race 2.

– Saif har aldrig set bedre ud. Han tog stort ansvar for at leve op til rollen og arbejdede meget med sit gyldne look. Han var meget professionel og tog arbejdet alvorligt, siger producer Ramesh Taurani om Saif Ali Khans arbejde med rollen.

Race 2 får premiere 25. januar og har Saif Ali Khan, John Abraham, Deepika Padukone, Jacqueline Fernandez, Anil Kapoor og Ameesha Patel i de vigtigste roller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *