Portræt: Sonakshi Sinha – Bollywoods lysende stjerneskud

Gennembruds-rollen som traditionel, indisk landsbypige gjorde med ét den snart 25-årige skuespiller til megastjerne.

Selvom 24-årige Sonakshi Sinha kun har medvirket i én film, er den unge filmstjerne på ønskelisten hos de fleste af Bollywoods bedste instruktører. Hendes debut i 2010 i actionfilmen Dabangg var så overbevisende, at hun hentede ikke mindre end 12 filmpriser for sin præstation i rollen som pigen Rajjo, som Salman Khan forelsker sig hovedkuls i.

Hun blev opdaget under modeugerne – og fik måske lidt hjælp af sin fars forbindelser – men det var helt sikkert hendes egen fortjeneste, at hun fik den mest roste filmdebut i årevis.

— Jeg vil altid være stolt af at være min fars datter, men det er mere spændende, når andre roser mit eget arbejde og det menneske, jeg er, har den berømte unge kvinde sagt.

Hendes debutfilm har skaffet hende kæmpekontrakter, der gør hende velstående på modelarbejde og på at repræsentere tre store, indiske brands (Dabur Fem, Dyna (sæbe) og butikskæden Provogue).

— Min første film viste mig som en landsbypige i traditionelt indisk tøj. Men i mine nye film har jeg vestligt tøj på. Privat elsker jeg at gå i jeans og tshirt, men jeg føler mig også godt tilpas i sari, fortæller hun til The Hindi.

Inden filmen arbejdede hun som model og tog et kursus som tøjdesigner i Mumbai, hvor hun voksede op som datter af politikeren og tidligere minister og skuespiller Shatrughan Sinha og Poonam Sinha. Af hendes to brødre forsøger den ene – Luv Sinha – også skuespillervejen.

Sidste år havde hun travlt foran kameraerne og hun ventes at medvirke i fem film i år. Hun var rygtevis rapporteret på rollelisten i Housefull 2, men vi så hende ikke.

Sonakshi Sinha har modtaget 12 filmpriser:

  • Star Screen Award for Most Promising Newcomer – Female
  • Zee Cine Award for Best Female Debut
  • Filmfare Award for Best Female Debut
  • IIFA Star Debut Award Female
  • Stardust Award for Superstar of Tomorrow – Female
  • Apsara Film & Television Producers Guild Awards, Best Debut Female
  • 1st Global Indian Film & Television Honors for Most Promising Fresh Face – Female
  • Lions Gold Awards Lions Favourite Debutante Actor – Female
  • Aaj Tak Award for Best Debutante Actress
  • FICCI Frames 2011 Excellence Awards: Best Debut Actress
  • Dadasaheb Phalke Awards for Best Debutant Actor – Female
  • Bollywood Hungama Surfers Choice Movie Awards for Best Debut Actress

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *