Filmanmeldelse: Tiger Zinda Hai skaber Tsunami på Box Office

Hvor er det smukt med budskabet om, at Pakistan og Indien godt kan samarbejde, især når det gælder om at redde menneskeliv fra terrorister.

Filmen starter i vaskeægte Hollywood-stil og holder stilen på amerikanske maneer med både action, engelsk sprog og måske også ligefrem amerikanske skuespillere hele vejen igennem. Herligt at se endnu et samarbejde imellem Hollywood og Bollywood.

Dog kommer Bollywood selvfølgelig også til udtryk med sang og kærlighed krydret ind i den ellers alvorlige film der er spræl-levende med en masse action og indimellem humoristiske indslag fx når det gælder hemmelige kodeord agenter imellem som fx ‘Tu Tu tutu dara’, hvor Salman Khan så spørger: ‘Er vi nu begyndt at lave komedie også?’

Sikke en ‘babi’ der vil noget – det må man godt nok sige. Hende skal man ikke komme i vejen for, for ellers vanker der ballade – hihi.

Hvor er det genialt tænkt med Salman Khan som agent ‘Tiger’ i filmen, der må vise sin løv-agtige side og vise sit værd, når han må slås imod en gruppe ulve. Det ser man normalt ikke så meget af i Bollywood-film.

Filmen bygger på virkelige hændelser og er en efterfølger til filmen ‘Ek Tha Tiger’. Og de gør det smadder-godt, når både Salman Khan og Katrina Kaif sparker røv og laser i den helt store stil.

Filmen er lang, men overhovedet ikke kedelig og giver faktisk et rigtig godt indblik i terrorist-organisationer som fx ISIS. I filmen siger terrorist-lederen, at terror-organisationer er ren business, da de køber og bruger al våben-isenkram fra verdens lande. Men når verden er ramt af terror, så må vi alle verdens lande – i filmen Pakistan, Indien og USA – samarbejde i humanitetens navn.

Alt hvad vi hører i medierme om fx ISIS og deres sex-slaver og at USA er der, hvor olien er, bliver meget godt visuelt viderebragt. Og det gør Bollywood rigtig godt.

Og bare rolig; der er ingen ulækre scener, som man ellers sandsynligvis ville have skildret i Hollywood-film. Men en børnefilm – det er denne film ikke, da det er en krigs- skråstreg agent-film.

Kan helt klart anbefale filmen, som er værd at se – den er både lærerig og en ‘good feeling’ film, hvor alle de gode – Pakistan, Indien og USA – står sammen imod de onde. Og hvor sex-slaver og gidsler bliver frigivet, som er hele filmens omdrejnings-punkt, hvor Salman Khan og Katrina Kaif må på banen.

Skrevet af Shais Anees

Følg os på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *