Jai Ho Synopsis

Jai er en almindelig og retskaffen mand, der kæmper en ensom kamp mod korruption og uretfærdighed. Selv er han ærlig og ubestikkelig og har gjort det til sin mission at hjælpe så mange mennesker som muligt. Hans mantra er simpelt – hjælp andre og bed dem om at give den hjælpende hånd videre til andre der har brug for det – det skaber en god cirkel af gensidig hjælp.

JH Slider 4

Skæbnens ironi vil, at han kommer til at stå overfor en magtfuld politiker og hans nederdrægtige familie. Jai er tidligere officer i hæren og frygter ikke et slag uanset hvor blodigt det bliver, og han tror fast på at det ikke er nødvendigt at bære uniform for at tjene sit land. Men da politikeren slipper sine voldelige gorillaer løs på den renhjertede Jai, indser Geeta, Jai’s søster hvilke forfærdelige konsekvenser dette kan få for hendes bror og resten af deres familie.

Hun overtaler en modstræbende Jai til at slutte fred med politikeren. Men da det resulterer i en kæmpe ydmygelse, mister Jai besindelsen og erklærer krig. Det er en ulige kamp – på den ene side står politikeren med sine utallige håndlangere, mens Jai er helt alene på den anden side.

Hvad Jai er uvidende om er, at en stille revolution er i gang. Det tavse folk, han har hjulpet er ved at samle styrke. De har endelig fået en stemme og den stemme kan ikke bringes til tavshed.
Jai Ho er genlyden af sejr… Jai Ho er et krigsråb fra dem, der er fast besluttet at vinde for enhver pris…

Jai Ho har verdenspremiere den 24. januar 2014

JH Slider 2

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *