FilmAnmeldelse: ‘WAAR’ er en super-autentisk krigsfilm der lever op til alle forventninger

1385562_672898116065168_1618377657_n

‘Waar’ er en krigsfilm, hvor man må forvente en film, der er meget seriøs og barsk indimellem. Men ikke desto mindre er det en autentisk film, der skildrer virkelige hændelser i ‘krigen mod terror’ i Pakistan fx et angreb på en politiskole i Lahore i 2009. Og dér gør pakistanerne det ganske godt med specieleffekter og sprudlende action, imens filmen kører med overvejende engelsk tale (90%), hvor talen kun falder på urdu indimellem (10%), hvor det er bydende nødvendigt. (Her er det desværre et minus, at man har forsømt engelske undertekster.)

Filmen går meget på, at den opbygger en handling med et stort terrorangreb der er forestående. Det handler hele starten med mere til, om. Her følger man den pakistanske efterretningstjeneste der må indkalde den pensionerede officer, Major Mujtaba, for at bekæmpe en berøgtet terrorist, der vil slå til i Pakistan. Officeren har en grufuld fortid, som man får et indblik i. Imens følger man organiseringen af tropper i både efterretningstjenesten, men også i terroranslaget som organiseres.

Det er meget barske løjer, der kan skildre virkelighedens verden. Derfor er filmen yderst autentisk, hvor slutningen ender med en krig imellem de gode og onde kræfter med et delvis blodbad og barske scener undervejs. Men filmen rummer også lidt romantik og kærlighedsflirt, hvor man har gjort meget ud af at skildre skurkene, der er hårdkogte hardcore onde. Derfor må den pakistanske efterretningstjeneste også ty til grove løjer for at kunne følge med.

Kigger man lidt med et indgående blik på filmen, må man sige, at pakistanerne virkelig formår at byde på rendyrket action og virkelig gode sekvenser med nogle smarte tricks undervejs, som de har under ærmet. De følger da også godt med Hollywood, når de vælger flere velkendte engelske fraser i den mere grove bane, som man kun kan forvente fra Hollywoodfilm som f***-ordet og mere til. Og så er det endda med flydende engelsk accent. På den måde er det meget fjernt fra indernes og pakistanernes velkendte og sjove ‘kicksede engelske accent’, hvilket vidner om udvikling og forvandling i den pakistanske filmindustri.

Lidt mere sjovt er det, at den allerstørste skurk indimellem minder meget om Akshay Kumar, altså en Bollywood-skuespiller. Man får virkelig syn for sagen, når man ser skurken i forskellige forklædninger. Noget andet bemærkelsesværdigt er det, at alle skuespillerne snakker i iPhone 4-telefoner og bruger Mac-computere. Så kan man kun gisne, om Apple har betalt for hvad man kalder ’skjult reklame’ i film.

Waar Slider 1

Noget som man godt kunne savne i ‘Waar’, er sange, da der ingen rigtig sange er, som man ellers kender det fra pakistanske film. Der er kun lidt underlægningsmusik hist og her, hvilket efter sigende skulle have taget 2 år at færdiglave, imens filmen har været 3 år undervejs. Men så er resultatet også blevet rigtig godt, til en film der rigtig godt skildrer den barske virkelighed, som Pakistan kan stå over for i grænselandet til Afghanistan m.m., hvor der i dag hersker klaner og krigere med en anden skummel dagsorden end den officielle. På den måde er filmen meget autentisk og vellykket, hvor det er et plus, at man følger diskussionerne i efterretningstjenesten og skurkenes organisering af hele terroranslaget. På den måde, er det ikke kun ren action med krig og voldsscener man ser, men minder ligt om en politisk film, endog det slet ikke er sådan én film.

I altovervejende grad udfrier filmen virkelig alle forventninger, hvor skuespillet er supergodt lavet af alle skuespillerne på grænsen til det perfekte. Det samme gælder de visuelle effekter og billedet under hele filmen. Hvad handlingen angår, trækker det lidt nedad, at filmen er lidt ‘drøj’ undervejs i starten dvs. sløv, da der tales meget frem og tilbage i de to forskellige organisationer; efterretningstjenesten og skurkene. På den måde er det en film der mere tiltaler voksenpublikummet og måske det mellemvoksne niveau dvs. unge, endog mange børn kan lære af den, for at få lidt bedre kendskab til virkelighedens verden i dag.

Hvad musik og lyddelen angår, savner man virkelig musik undervejs, som kunne gøre filmen lidt mere underholdende undervejs. Ikke fordi, den ikke er underholdende, for det er den bestemt, men fordi, det kunne have gjort den endnu bedre og givet den mere ’smag’ i. Især når pakistanske film er velkendt med sange i, ligesom indernes Bollywood. Dog opvejes det hele imod, at filmen er så vellykket og at man virkelig får medfølelse og sympati for helten i filmen, der er den pensionerede officer, som gemmer på en grum fortid, som han til sidst i filmen får afløb for.

Så derfor vil jeg give 5,5 UD AF I ALT 6 STJERNER, hvor 5 stjerner betyder, at filmen er FREMRAGENDE, imens 6 stjerner betyder ‘mesterværk’ og 4 stjerner betyder ‘god’. At den ikke får 6 stjerner, skyldes manglende sange, den lidt sløve handling i starten, samt manglende engelske undertekster, hvilket virkeligt har været savnet bl.a. når helten dvs. den pensionerede officer, taler i walkie talkie med en manipuleret fordrejet stemme, som er meget vanskelig at tyde med vilje. Dér kan man som publikum komme virkelig i vildrede over, hvad der tales om. Men det kan også være et bevidst valg fra directors side, omend et mindre godt og uigennemtænkt én af slagsen.

Alt i alt må ‘Waar’ siges, at være en film, der virkelig taler til det pakistanske publikum m.m., da det skildrer virkeligheden så nært og godt, at man næsten ikke kan tro andet. Bomber og terroranslag er nemlig desværre hverdagskost for vores medmennesker i lande som Pakistan. Derfor er det helt forståeligt og må forefindes naturligt, at ‘Waar’ går over i historien som den hidtil allerstørste film i hele Pakistans filmhistorie! Simpelthen, fordi den taler folkets sag og virkelighed! På den måde lader det til, at Lollywood følger med i indernes fodspor, der med Bollywood for tiden overgår sig selv med den ene film efter den anden, hvad egne rekorder angår.

Med venlig hilsen Shais – der er blevet lidt klogere på, hvordan virkeligheden præcis kan se ud, for rigtig mange af vores medmennesker i en verden, hvor krigslignende tilstande desværre stadigvæk er udbredt. Så tak til pakistanernes Lollywood, hvor vi må håbe, at de kan holde skansen og komme op med noget tilsvarende fremover, da det kun vil være meget spændende, nøjagtigt ligesom Bollywood og Hollywood. Vi må jo håbe, at søskendeflokken i form af Hollywood, Bollywood og Lollywood kan holde sig sammen – hihi

1477558_759971900685527_429339439_n

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *