Fantastisk film fra kærlighedens frontlinie

Vi får mere vovede scener og mere hud end vi kan vise billeder af, alligevel er filmen pæn og anstændig. Bollywood Classic i en helt moderne version.

Intet over, intet under. Kærlighed slår alle andre oplevelser i livet, og instruktøren Yash Chopra rammer plet med hvert eneste sekund i filmen, han akkurat nåede at gøre færdig inden han bukkede under for en tropesygdom og dødede få uger inden premieren på Jab Tak Hai Jaan. Et titel, som kan oversættes med både Så Længe Jeg Lever og Mens Jeg Lever.

Chopra skildrer ikke bare den romantiske kærlighed, men også venskabets, brødrenes, forældrenes, kærligheden til Gud og ikke mindst den vigtige kærlighed til sig selv. Han rammer forelskelsens væsen ind, han banker syvtommersøm i hvor vanskeligt det er at være uden den elskede. Næppe føler vi mennesker sig mere i live end når det oplever kærlighedens mærkværdige og uundværlige magi, og næppe mindre i live, end når kærligheden forlader os.

Uanset om det er The One And Only, der svigter – eller om det er forældre, kammerater eller troen, som vi føler os forladt af. Yash Chopras film skildrer det hele sammen med et velcastet og kompetent ensemble.

Storcharmøren Sharukh Khan giver lektioner i forførelse fra sin rolle, der udvikler sig fra en rastløs gavflab til en eftertænksom og følelsesdyb mand, der lider så meget, at han bruger kærlighedens modsætning – hadet – for at overleve. Hadet til sig selv, hadet til Gud og hadet til skæbnen. En mands ensomme kamp for at komme tilbage til livet.

Med sig har han Katrina Kaif, til tider meget afklædt, direkte og dampende erotisk og han har Anushka Sharma som med al sin veldrejede charme giver den som en krudt-i-røven-kvinde med glubsk livsappetit.

Yash Chopra har i årvis været kærlighedens mesterinstruktør. I filmen er skuespillerne instrueret nænsomt og de spiller med bittesmå bevægelser af læberne, ryk i musklerne ved øjnene og en stor forståelse for kroppens forelskelsessprog. Her er intensitet og forsigtighed lagt sammen til fremragende præstationer fra alle – i små som store roller.

Og så er der energi som bare ung forelskelse. En lang dans med flirten, passionen og livsglæden. Vi ser bl.a. et kamphærget Kashmir, men også en underskøn bjergstat med livsvilje og bankende hjerter midt i det splittede land på de indiske højsletter mellem Himalayas enorme tinder. Vi ser et multikulturelt undergrundsmiljø i London, hvor livet fyres af med fest og farver – en helt oplagt kulisse til at udvikle og forny Bollywoods danseoptrin med frækhed og fysik.

Og vi ser scener som bare Hollywood – kys, sex og glat hud i massevis. Selvom alt nu er dydigt nok og bestemt tilladt for børn, så er filmen også et flot afslutning på Yash Chopras vilje til at udvikle indisk film til at følge med publikum og – stille og roligt – flytte grænserne for, hvad der skal med i kameraet. Alligevel er filmen Bollywood Classic, dog med et skarpere manuskript og færre svinkeærinder, selvom filmen varer tre timer, så sidder den lige i øjet. Eller hjertet.

Og fik vi næsten ikke fortalt noget om musikken, om guitarstrenge fremfor strygere og rytmer fulde af leg og glæde.

Under premieren i Danmark blev der gået til den i salen. Klapsalver, pift, syngen-med på sangene, tomme cola bægre kastet op i luften af begejstring. I det hele taget en festlig og hjertelig modtagelse af en livsbekræftende film, som også trak en tåre eller to undervejs på en medrivende rejse, hvor man blev revet med fra start til slut.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *