Berømt 70’er-agent kommer til live

Den spritnye Agent Vinod-film er klar til biografpremiere 23. marts.

1977-filmen Agent Vinod var datidens Bollywood-bud på en rap, hårdtslående agent, som med svaj i bukserne, hurtige biler og smukke kvinder til fulde levede op til de mange tv-serier fra særligt San Franciscos nu nedlagte filmstudier.

Sammen med nyindspilningen af Agent Vinod vender Saif Ali Khan tilbage efter flere års pause fra de danske biografer.

1977-filmen begynder med skud, fortsætter med biljagter, blodige slagsmål og helten slipper kun lige akkurat ud af problemerne før han render ind i nye.

Dengang handlede filmen om atomtruslen og den farlige Skorpion-bande, som er ved at kaste hele Indien ud i undergang.

Agent Vinod kæmpede i slut-70’erne mod skydegale bandemænd og supersexede bandekvinder, som begge med hver sine våben vil rydde helten ad vejen. Heldigvis har Vinod en god samling af spektakulære gadgets, som hjælper ham.

I 2012-filmen spiller kæresteparret Saif Ali Khan og Kareena Kapoor sammen i hovedrollerne. Sidst, vi så dem sammen på lærredet, var i det intense kærlighedsdrama Kurbaan fra 2009.

Den nye Agent Vinod-film er optaget på locations i Riga, Tangier, Marrakech, Delhi, Mumbai og London.

Filmen har verdenspremiere – og dansk premiere – den 23. marts.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *