Akshay Kumars store gennembrud i Housefull – nu kommer efterfølgeren

Den første Housefull-film var en af den slags, som anmelderne rakte tunge af og publikum strømmede til. Filmen var en af 2010’s allermest sete og solgte så mange billetter, at Boxoffice India udnævnte den til et af årets største hit.

Måske anmelderen fra Bollywood Hungama havde ret, da han skrev: “Housefull er en sand latterperle, som underholder hele vejen. En film målrettet masserne,” hed det i 2010-anmeldelsen. Og masserne elskede filmen, som blev årets næstbedste målt på indtjeningen.

Filmens succesfulde modtagelse gav hovedrolleindhaveren Akshay Kumars hans hidtil største hit. Filmen var samtidig med til at fastslå Bollywoods internationale gennemslagskraft, da den blev vist i 55 biografer i UK og 82 i USA.

I Danmark sås Akshay Kumar sidst i komedien Desi Boyz

Kumar, født i 1972, har på cirka 20 år medvirket i flere end 100 film. I mange af filmene har han ingen roller, men optræder som stuntman. Han slog selv igennem som action-skuespiller i de fem 90’er-film, der tilsammen blev kendt som Khiladi-serien.

Senere lykkedes det ham at få mere dramatiske roller, ligesom komedier og romantiske film fik ham på rollelisten.

Som ung fik han det sorte bælte i taekwondo og studerede kampsport i Bangkok mens han arbejdede som kok og tjener. Tilbage i Mumbai underviste han i kampsport. Ens af hans elever var en fotograf, der anbefalede ham at tage modeljobs. Foran kameraet tjente han på få timer mere end sin normale månedsløn. Og efter et par måneder som fotomodel reddede han sig hovedrollen i filmen Deedar.

Kumar dyrker stadig kampsport for at holde sig i form. Tidligere blev han set sammen med Bollywood-skuespillerinder som Shilpa Shetty og Raveena Tandon. I 2001 giftede han sig med Twinkle Khanna — sammen har de sønnen Aaray. Twinkle, datter af to skuespillere, forlod filmen efter bryllupet og har i dag en succesfuld kæde af møbel- og indretningsbutikker.

Efter Housefull 2 vender Kumar senere i år tilbage i filmen Once Upon A Time in Mumbai 2.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *